Kan Tyrkiet optages i EU?

Skrevet af Lasse Deleuran

Et af de mest omdiskuterede emner i de danske medier vedrørende Tyrkiet er spørgsmålet om, hvorvidt Tyrkiet skal være en del af EU og dermed betegnes som et europæisk land. Fra en geografisk synsvinkel er det kun 3% af Tyrkiet, som egentligt tilhører Europa, og dermed burde Tyrkiet ikke kunne betegnes som en del af Europa. På den anden side, så udspringer Tyrkiet af det tidligere Osmannerrige, som strakte sig helt op i de europæiske landområder, og dermed har det forhenværende Tyrkiet været en stor del af Europa. Derudover er Cypern, som allerede har fået medlemskab, også delvist beliggende i Europa, dog med en større andel af landet end Tyrkiet. Selvom Osmannerne tilhørte den arabiske kultur med en islamisk tro, kom det nye land Tyrkiet, som Mustafa Kemal (1881-1938) stod i spidsen for, til at tilegne sig store dele af den europæiske kultur, hvilket kan give grundlag for at betegne det nuværende Tyrkiet som et europæisk land og dermed være et argument for Tyrkiets ret til at være en del af EU.

Selvom store dele af den nuværende tyrkiske befolkning praktiserer en europæisk livstil, så betyder det ikke, at europæiseringen ikke stadig møder modstand. Uden for storbyerne lever den mellemøstlige og muslimske kultur i bedste velgående, og her møder den vestlige politik stor modstand. Men inde i storbyerne, og specielt i den vestlige del af Tyrkiet, er det den nuværende præsident, som er stor fortaler for, at Tyrkiet bliver en del af EU, som har folkets opbakning. Men fra Tyrkisk side, er der ikke enighed om, hvorvidt et medlemskab vil være en god ide.

Fra et vestligt synspunkt vil fordele ved, at Tyrkiet er en del af EU være; at det vil være godt for den europæiske økonomi, da Tyrkiet har en voksende økonomi og de dermed kan være med til at betale de sydeuropæiske landes gæld. Den europæiske økonomi vil også kunne få gavn af den store gruppe af unge tyrkere, som vil kunne bidrage med arbejdskraft i de nuværende medlemslande af EU.

For at Tyrkiet kan blive en del af EU, kræver det, at de får et mere demokratisk styre. Dermed kan et medlemskab demokratisere både Tyrkiet, men senere kan det også betyde, at andre mellemøstlige lande får mere demokratiske samfund med Tyrkiet som forbillede. De mellemøstlige lande vil dermed også kunne få et bedre syn på den vestlige verden og omvendt. Det kan betyde, at der efterhånden skabes et større samarbejde mellem arabiske og europæiske lande og at det store fjendebillede derimellem vil kunne formindskes.